Et lille hyggeligt projekt med opgradering af Hørup Stationskro
Den gamle Hørup Stationskro, der engang var hjemsted for byens baller og festlige lejligheder, havde fået et noget trist look efter en lang periode, hvor bygningen havde stået til salg.
Opgaven lød på at opgradere Stationskroen med få midler, så den igen kunne fremstå hyggelig og indbydende til kommende gæster til festlige lejligheder.
Kroen er ikke i daglig drift, men bruges som udlejning af lokaler til festlige lejligheder med tilhørende køkken.
Vi besluttede os for at tage udgangspunkt i den skønneste gamle kakkelovn og de eksisterende grønne farver fra gammel tid.
På Stationskroen har man i 80érne ikke tænkt så meget over kroens oprindelige stil, så da lavede man tilbygning og renovering, der slet ikke passede til husets oprindelig stil.
Derfor valgte vi at køre med 2 forskellige stilarter, vi nænsomt matchede, så det gav mening i de forskellige rum.
Med gardiner, lamper og planter, fik vi de forskellige rum til at se indbydende ud sammen med nye møbler og interiør, som vi nænsomt fik blandet med eksisterende møbler og interiør.
En hyggelig og sjov opgave, der blev lavet i samarbejde med dekoratør AnneB, hvor vi både stod for idéoplæg og implementering.